top of page

Anlæg af CYKELLEGEBANER

Hos Dirt Builders har vi stor erfaring i anlæg af Cykellegebaner. Cykellegebanen består af elementer fra bl.a. BMX banen, MTB spor og almindelige legepladser.  Som navnet ''Cykellegebane'' antyder, er banen et sted hvor man leger på sin cykel, samtidig med at metorik og andre færdigheder udvikles.

 

Banen udvikler bl.a. brugernes balanceevne og cykelkontrol - disse evner er meget nyttige i trafikken. Man vil fx slingre mindre ved start og stop, og rammer man et bump i vejen, så er risikoen for styrt langt mindre. 

 

Mål- og brugergruppe

Cykellegebanen kan tilpasses til personer i alle aldre. Gennem dialog med kunden kan vi hjælpe med at definere målgruppen og tilpasse banens sværhedsgrad derefter. Hvis pladsen tillader det, kan banen laves i forskellige sværhedsgrader som tilgodeser forskellige aldersgrupper. 

 

Størrelse

Cykellegebanen har ingen fast størrelse - den tilpasses efter det areal som er til rådighed. Minimums arealet er dog 20x20 meter. Bakker, væltede træer, søer, åløb m.m. kan indtænkes i designet og give banen nogle æstetiske kvaliteter, som ikke ville være mulige på et fladt areal. 

 

Materialer

Hvad angår materialer er der mange muligheder. Man kan fx benytte træ, asfalt, grus, jord, beton m.v. En kombination af forskellige materialer er også en mulighed som mange benytter sig af. 

 

Anlægsvarighed

Længden på anlægsfasen vil naturligvis variere, alt efter størrelsen på banen, samt krav til finish, budget m.v. Men typisk tager banen 2-6 uger at anlægge. 

 

Yderligere spørgsmål?

Kontakt os per telefon eller mail

 

Contact@dirtbuilders.com

 

+45 30701916

+45 60134199

bottom of page